Foto: Torben E. Meyer
Biovision visualiser videnskabelige DNA-data fra fem forskellige populationer og otte primater.
BIOVISION Thorbjørn Lausten
Udstillingen og projektet Biovision viser visualiserede genetiske data fra syv populationer fra forskellige dele af verden og fra otte primater, og de visualiserede data bliver vist som store video-/dataprojektioner på væggene i et af museets store udstillingsrum.
Med projektet har det ikke været hensigten at oplyse om genetik og genetisk forskning i al almindelighed, men at henvise til visualisering af data i en både kunstnerisk og videnskabelig sammenhæng, et område af tiltagende betydning for både kunst, videnskab og viden generelt.
De syv populationer er: Yoruba/Nigeria; Palestinian/Palæstina; French/Frankrig; Pathan/Pakistan; Han/Kina; Maya/centralamerika og Papuan/Ny Guine; hver population er repræsenteret ved fem individer.
Tre af udstillingens dataprojektioner viser visualiserede data fra disse syv populationer, idet der vises sammenligninger mellem individer og populationer af de såkaldte allel´er, dvs. egenskaber ved gener, der bestemmer arvelige egenskaber.
De otte primater er: homo sapiens; pan troglodytes/chimpanse; gorilla gorilla/gorilla; pongo abelii/ orangutang; chlorocebus(Vervet-AGM)/marekat; macaca_m/makakabe; papio_an/ bavian og callithrix T/silkeabe el. egernabe.
De øvrige tre dataprojektioner sammenligner data fra disse otte primater, der ligesom de syv ovennævnte populationer er standard eksempler i den genetiske forskning.
Ved primaterne er der tale om sammenligning af data fra den sekvens af genomet, der koder for laktose, og man vil se, at der ikke er stor forskel mennesket og de øvrige primater.
I visualiseringerne sammenlignes basepar, der altid består af en kombination af baserne A –T og C-G, hvert enkelt af disse bogstaver repræsenterer altså en base. ( I visualiseringerne vises de fire baser som forskellige farvede geometriske former.)
I de senere år er der som bekendt sket store fremskridt inden for genetisk forskning, og ikke mindst forskningen af historisk såkaldt fossilt genetisk materiale har bidraget væsentligt til ændring af vores forståelse af både menneskets udvikling og menneskets udbredelse fra Afrika og til resten af verden. Med vores nuværende viden kan vi fastslå, at der gennem tiden har været forskellige menneskearter, men at der kun er én race, uanset hvor forskellig vi måtte se ud.
Ikke kun inden for genetisk forskning, men i det hele taget, er vores forståelse af verden blevet afhængig af kompleks teknologier, både med hensyn til at indhente data og efterfølgende at forstå dem, og det vil ikke mindst sige digitale visualiseringsteknologier, da store mængder data (næsten) kun er forståelige, når de er visualiserede. Den rolle eller funktion, som teknologierne har ved visualisering, er ikke altid neutral, da teknologierne ofte er stærkt præget af forskellige teoridannelser, og økonomiske interesser, og når dertil kommer samspillet med dem, der bearbejder og tolker de pågældende data, har vi med et område at gøre, der endnu ikke er blevet forstået, idet vi stort set mener, at menneske og teknologi altid er adskilte størrelser.
Den tiltagende anvendelse af billeder inden for alle områder kræver altså en større forståelse for deres konstruktion/genese, deres funktionsmåder, koder, opfindelser etc., og vi må gøre os klart, at information er et resultat af funktioner i de relevante systemer.
For os eksisterer mange fænomener kun som de data, der repræsenterer disse fænomener, data som er fremkommet ved hjælp af digitale teknologier, og det vil sige data i form af numeriske værdier. Nu er tal imidlertid ikke en empirisk realitet, men en forestilling eller opfindelse, men ikke desto mindre betragter vi de numeriske værdier som reel virkelighed, vi konstruerer altså virkeligheden ud fra forestillinger, som konstruerede billeder, hvis konstruktionsmåde/r hverken kunsten eller videnskaben fuldt ud forstår.
Som nævnt har ikke kun mennesket men også teknologien har indflydelse på den betydnings-dannelse, som vi får fra de bearbejdede data, og vi er dermed i en situation, hvor teknologiske funktioner, som jo er et resultat af videnskabelige teorier, er medbestemmende ved dannelsen af vores virkelighedsopfattelse. På den anden side er det også klart, at en virkeligheds-forståelse baseret på numeriske værdier ikke kun er et videnskabeligt anliggende, men at en konstruktionen af numeriske værdier også kan betragtes som en (i oprindelig betydning) æstetisk konstruktion med mulighed for en eksakt betydningsdannelse, hvad jeg i anden sammenhæng, både inden for kunst og videnskab, har betegnet som numerisk konstruktivisme.
Hvad angår genetiske data, er der også tale om numeriske data, der er fremkommet ved hjælp af avanceret teknologi, teoridannelse og kodning, som har muliggjort en dannelse og forståelse af de data, der ligger til grund for et bestemt område. I Biovision er de anvendte data repræsenteret som farvede geometriske former men er i nøje overensstemmelse med det tilgrundliggende datamateriale. Hvad angår farverne er de valgt arbitrært, hvilket også er tilfældet i de fleste videnskabelige sammenhænge, f. eks. medicinske og astronomiske visuali-seringer. Det kan være svært at forstå, at farvede geometriske former, der også fungerer som tegn, har samme information som videnskabelige data, og kan udsige noget om de relationer, som altså også er begreber og viden.
Hvorvidt vi med viden, og med visualiseringer, beskriver eller definerer eksisterende forhold i verden omkring os, eller om vi tillægger eller projicerer vores opfattelse, altså mentale funktionsmåder, på verden omkring os, er et uafklaret spørgsmål. Klart er det imidlertid, at når der er tale om billeder, der er dannet ved beregning af digitale data, er der ikke tale om af-bildning men konstruktioner, og indholdet af disse konstruktioner er (numeriske/logiske) relationer; som mediefilosoffen Vilem Flusser har udtrykt det ”Es sind keine Abbilder, sondern Projektionen aus Kalkulationen”.
Thorbjørn Lausten
Tak til prof. Eske Willerslev og lektor Martin Sikora, begge Center for GeoGenetics, Københavns Universitet, og tak til Mikal Bing for programmering og assistance.
Statens Kunstfond takkes for økonomisk støtte